2027-02-17 10:30

Onkel Danny – manden, myten og København

Onkel Danny – et portræt af Dan Turèll

Med forfatter og filminstruktør Lars Movin

 

Sortlakerede negle, en karakteristisk stemme og en helt særlig kærlighed til storbyen. Dan Turèll – bedre kendt som Onkel Danny – var en af Danmarks mest farverige og folkekære forfattere.

 

Denne formiddag får vi besøg af Lars Movin, der tager os med ind i Dan Turèlls univers af poesi, jazz, krimier og skæve hverdagshistorier. Vi hører om mennesket bag den ikoniske figur, fra barndommen i Vangede over de travle år i 70’erne som en allestedsnærværende Karma Cowboy til den alt for tidlige udtoning i 90’erne, hvor den sygdomssvækkede digter insisterede på at blive ved med at lege med sit kæreste legetøj, alfabetet – “lige til det bliver for mørkt / til at jeg kan sé det”.

 

Lars Movin er forfatter, filminstruktør og formand for Dan Turèll Selskabet. Han har blandt andet været med til at skabe dokumentarfilmen Onkel Danny – portræt af en karma cowboy og har gennem mange år beskæftiget sig indgående med Dan Turèlls liv og forfatterskab.

 

Glæd jer til et spændende gensyn med Onkel Danny og fortællingen om en mand, der satte sit helt eget præg på dansk kultur.

 

AI-genereret illustration af Dan Turèll
AI-genereret illustration af Dan Turèll

Forsamlingshuset

Onkel Dannys Plads 5, 1711 København V

Praktik

Forsamlingshuset ligger centralt ved Halmtorvet. Metrostationen ”København H” og Københavns Hovedbanegård ligger 500 m væk. Det er ikke tilladt at parkere på Onkel Dannys Plads, men der findes offentlig parkering på Halmtorvet