Biografgruppen

Har du lyst til at se film, som måske er lidt anderledes end dem, du normalt vælger? Så er Biografgruppen måske noget for dig.

Vi mødes cirka hver 4. uge om mandagen og ser enten 14-forestillingen eller 16-forestillingen i en biograf i centrum.

I efteråret mødes vi følgende mandage:

– 21. september

– 12. oktober

– 9. november

– 7. december

Efter filmen tager vi en kop kaffe eller noget andet i biografens café, hvor vi hygger os og taler lidt om filmen.

Har du forslag til en film, du synes, gruppen skal se, er du meget velkommen til at kontakte mig. Ellers finder jeg en film, som jeg håber, kan være interessant for gruppen.

For at kunne vælge blandt de nyeste film sender jeg torsdagen før vores biograftur en mail med information om film, tidspunkt og biograf. Tilmeldingsfristen er søndag, så jeg kan nå at reservere billetter.

Vil du være med i Biografgruppen?

Så kontakt mig.

Tovholder: Vibeke Lauesgaard
Der er ikke angivet noget sted